Louise Hjort Interview

@Louisehjort_

1. Hvad er dit fulde navn?

Louise Hjort Danielsen.

2. Har du et kælenavn, hvis ja hvad er historien?

Lullu, Lul, Luller, Lulle – Jeg har altid sagt at jeg for alt i verden aldrig ville kaldes “Lullu”, men da jeg gik på efterskole, så fik jeg en veninde som var ret ligeglad og insisterede på at kalde mig det. Og så har det faktisk hængt ved de sidste 13 år, og så er der så kommet lidt forskellige udgaver af det efterfølgende som fx Lul, og nu kan jeg ikke forestille mig at blive kaldt andet.

3. Hvor gammel er du?

29 år.

4. Hvad laver du til dagligt?

Jeg er selvstændig, og går pt og arbejder lidt på at åbne noget forretning men der er mange ting jeg skal have til at gå op specielt i forhold til corona. Derudover er jeg frivillig ved Sex og Samfund, hvilket jeg er meget stolt af at være en del af!

5. Hvor er du opvokset?

Jeg er født og opvokset i Odense.

6. Hvilken oplevelse, har været den fedeste i dit liv?

Det var helt klart at deltage i TV2’s dokumentar Porno Klædt Af. Føler mig meget beæret over at have været en del af hele det projekt og så er det for vildt, at have været med helt bag om porno og fået et indblik i industrien, på både godt og ondt. Det var meget tankevækkende og interessant på mange måder, så det er en oplevelse jeg sætter stor pris på!

7. Hvor høj er du?

177 cm.

8. Hvad omhandler din instagram?

Sjov og ballade! Jeg elsker at være lidt gak – fordi det faktisk bare er sådan jeg er .. og det finder andre åbenbart også underholdende. Og så elsker jeg at tage fede billeder (af mig selv haha!) og være kreativ på den måde. Jeg er med tiden blevet ret glad for min krop, så den er jeg også blevet rigtig glad for at dele – også det knap så Insta-venlige, som bare er mere real og ikke altid opstillet. Mit feed er typisk lidt mere ‘Insta game on point’ og så bruger jeg meget story til lidt mere ‘bag om Insta’ og også bare en masse gak og løjer.

9. Hvorfor tror du. at du har fået så mange følgere på instagram?

Jeg tror netop det er fordi at min profil er en god blanding af ovenstående. Så det er så fedt, at folk vil følge med! Det sætter jeg virkelig stor pris på!

10. Har du fået lavet noget ved din krop? Hvis ja hvad har du fået lavet?

Jeg har fået lavet bryster og så har jeg fået fjernet løs hud på maven (efter vægttab)

11. Hvordan var din første gang?

Jeg kan ikke helt huske så meget fra min første gang … Jeg var meget forelsket, men meget fuld! Jeg var 20 år, og var ret sent ude i det game mht sex osv. Der var en enkelt gang som 16-årig jeg forsøgte mig med sex, men det gik åbenbart slet ikke! Så det var helt fint, at der gik nogle år inden jeg kastede mig rigtigt ud i det.

12. Hvilke råd har du til, hvis man skal have sex for første gang?

Et helt simpelt og meget vigtigt råd: Gør det når DU har lyst og føler dig klar. Det skal ikke være for en andens skyld eller fordi man føler at det er flovt, at man endnu ikke har haft sex. Og tænk ikke på det som “noget der skal overståes.” Du skal føle 100% for det og er du det mindste i tvivl, så skal du ikke gøre det.

13. Træner du? Hvis ja hvor tit træner du?

Jeg træner gerne 5-6 gange om ugen og nogle gange mere.

14. Hvilken dansk instagram kan du klart anbefale?

@mettehelena er klart min personlige favorit! Hun er noget af det mest ægte jeg har set på Instagram, og så har hun bare en personlighed der sparker røv. Alle burde ha’ en Mette Helena i sit liv, så jeg er glad for at jeg lært hende og kende, for hun sætter farver på tilværelsen. Både in real life og på Instagram! Hun er et meget rart og varmt menneske, samtidig med at hun er hylende morsom.

15. Hvilken dansk insta pige, burde vi lad vores fans interviewe næste gang?

@luccamackenhauer! Hun er en fryd for øjet, pisse fræk og så virker hun også til at være ret gak! Og det er jeg bare kæmpe fan af!†